Flexleasing

Her finder du informationer om flexleasing, den mest populære leasingform hos Jysk Bilcenter

U

Hvad er flexleasing?

Flexleasing er en leasingmetode, hvor du får muligheden for at lease en bil med en anseeligt mindre kapitalbinding i forhold til andre metoder. Det skyldes blandt andet, at bilen leases uden registreringsafgift – hvilket giver et lavere udbetalingsbeløb samt en mindre månedlig ydelse i forhold til traditionel leasing.

Eksklusiviteten af bilen gør det ligeledes nemt at omsætte dem efter endt leasingperiode. Eftersom at bilen stadig er uden registreringsafgift, som følge af flexleasingaftalen, kan køretøjet sælges til udlandet – og dermed nå en langt større potentiel gruppe af købere.

Hvordan virker flexleasing?

Leasing af biler kan være et svært område at forstå for mange, men det er faktisk lige til. At flexlease en bil hos os kan beskrives på ganske få trin:

  1. Indhent et tilbud på den specifikke model, som du ønsker at lease.
  2. Vi fremsender herefter et tilbud på leasing af bilen inden for 24 timer.
  3. Leasingaftalen underskrives
  4. Førstegangsydelsen indbetales
  5. Når aftalen er underskrevet og førstegangsydelsen er indbetalt, bliver bilen indregisteret og leveret til dig.

Fordele ved flexleasing

Likviditet

Ved indgåelse af en flexleasing-aftale kan du opnå en signifikant besparelse i din likviditetsbinding. Leasingtager skal nemlig betale mindre, når der laves en flexleasing-aftale i forhold til at købe og indregistrere en bil hvor der betales 150% i afgift på en gang.

Fleksibilitet

Varigheden af bilens indregistering bestemmer du selv om leasingtager, når du vælger flexleasing. Det er en optimal metode, specielt hvis du har en bil som er sæsonafhængig. Det kan f.eks. være en sportsvogn, firehjulstrækker eller en cabriolet.

Når din flexleasingkontrakt udløber er bilen afgiftfri. Det betyder at det er nemmere for dig at sælge bilen videre til f.eks. en udenlandsk køber. Hvis bilen ikke er fritaget for afgifter og stadig er indregisteret i Danmark, så ville du kun kunne sælge den på det danske marked. Flexleasing giver dig dermed større fleksibilitet og et større marked at sælge til.

Billigere forsikring og mindre værditab

Varigheden af bilens indregistering bestemmer du selv om leasingtager, når du vælger flexleasing. Det er en optimal metode, specielt hvis du har en bil som er sæsonafhængig. Det kan f.eks. være en sportsvogn, firehjulstrækker eller en cabriolet.

Når din flexleasingkontrakt udløber er bilen afgiftfri. Det betyder at det er nemmere for dig at sælge bilen videre til f.eks. en udenlandsk køber. Hvis bilen ikke er fritaget for afgifter og stadig er indregisteret i Danmark, så ville du kun kunne sælge den på det danske marked. Flexleasing giver dig dermed større fleksibilitet og et større marked at sælge til.

Lavere afskrivning

Som følge af en bil med en høj registreringsafgift, ofte på 150%, er det naturligt at der er en stor afskrivning på grund af den høje købspris. Ved flexleasing undgår du en stor afskrivningsværdi, da der alene afskrives på bilens pris uden afgift – hvilket giver en stor besparelse i sidste ende.

Der betales mellem 0,5%-2% i registreringsafgift – alt efter bilens alder, når du har en bil via en flexleasingkontrakt. Denne afgift indgår i den månedlige ydelse ligeså. Periodeafgiftssatserne, som de også kaldes, er defineret ud fra køretøjets første registreringsdato – de ser ud som følger:

0-3 måneder: 2% i registreringsafgift

3-36 måneder: 1% i registreringsafgift

+36 måneder: 0,5% i registreringsafgift

Har du ikke besluttet dig for hvilken bil, som du gerne vil flexlease? Så kan du tjekke udvalget af biler lige her.

Hvordan læser du tallene?

Når du læser et flexleasingtilbud, er der som udgangspunkt tre beløb at forholde sig til

Førstegangsydelsen

Beløbet består af en procentdel af bilens pris og indeholder normalvis nedskrivning på bilens restværdi. Ligger du en højere førstegangsydelse, dog maks. 30%, fås derfor en lavere restværdi.

Bemærk: Da de fleste biler taber en vis værdi henover leasingperioden, er det vigtigt, at bilen hvert år nedskrives til et realistisk niveau. Spørg derfor altid til, hvor meget der går til nedskrivning på bilens værdi.

Den månedlige ydelse

Den månedlige ydelse består af afgifter til staten, administration af leasingaftalen, finansieringen af bilen samt evt. nedskrivning. Hovedparten udgør afgifterne til staten, som efter flexleasing-princippet betales i procent pr. måned af det fulde afgiftsbeløb.

Bemærk: Denne procentsats afgøres af bilens alder, og er pt. som følgende:

  • 2% pr. måned de første tre måneder af bilens levetid
  • 1% fra 3 til 36 måneder
  • 0,5% efter 36 måneder

Dette betyder, at biler som er ældre end tre år, altid er mest fordelagtige at flexlease, da du betaler den laveste procentsats.

Restværdien

Restværdien er det beløb, som bilen skal videresælges til efter endt leasing. Det er vigtigt, at dette beløb afspejler en realistisk markedspris.

Restværdien bliver fastsat på en bil uden registreringsafgift, da en flexleasingbil ikke er omfattet af afgifter. Værdien bliver ligeledes fastsat ved indgåelse af kontrakten og det er ligeledes leasingtagers ansvar at købe bilen eller sælge den til anden side, når aftalen udløber. Hos Jysk Bilcenter hjælper vi gerne med at få bilen solgt når leasingaftalen afsluttes.

Bemærk: Det kan være svært at vide, hvor meget bilen er værd om 12 eller 24 måneder, men der er en måde, hvorpå du kan finde bilens pris i dag. Hvis du ligger førstegangsydelsen ekskl. moms sammen med restværdien ekskl. moms, får du den nuværende pris på bilen (kun forudsat at førstegangsydelsen er 100% nedskrivning):

Førstegangsydelse + restværdi = nuværende pris på bilen.

Derefter kan du sammenligne bilens nuværende pris med markedspriserne på f.eks. mobile.de. Husk at det typisk er priser ekskl. moms.